Broderier der bandt min uge sammen

Tre meget forskellige broderier har bundet min uge sammen – slynget sig hen over alt det, livet og dagene ellers bragte med sig. Broderi er til stadighed en udfordring og en glæde for mig. En udfordring fordi jeg som regel har svært ved at se, hvad broderier skal bruges til i vores moderne liv. En glæde fordi jeg nyder at brodere og se på broderier. Hvis jeg ser et stykke stof med broderi, tiltrækker det mig som en bi efter nektar. Glæden ved at røre ved det, at følge trådens gang på stoffet, at tage mønstrets budskab ind og at mærke alt arbejdet bag det færdige resultat er stor.

unnamed-5

Ugens ene broderi var en gave fra en ung afghansk kvinde. En lille hvid dug med romantiske blodrøde valmuer. Tusindvis af fladsting garneret med hulbroderier og en hæklet blondekant. Blev det broderet af en ung kvinde, der som giveren aldrig fik lov til at gå meget i skole? Nød hun mon at bruge farver med fuld knald på? Hvor sad hun, da hun lavede det? Jeg står med produktet i hånden, men vejen hertil fra Afghanistan er lang og mig ganske ukendt. Jeg ved, det blev givet og modtaget med glæde og taknemmelighed.

unnamed-7

Det andet broderi er et tredimensionelt billede, det har en titel og en kendt ophavskvinde, og jeg opdagede det på en udstilling i Det Grønlandske Hus. Det hedder “Hage” og er tegnet og broderet af Lisbeth Karline Poulsen. Jeg så det og tænkte: det må jeg eje – og så købte jeg det! Den slags sker ikke så tit, men hvor er det godt at gøre. Den fine blyantstegning af en ung kvinde fuldendes af en broderet sort krave og et virvar af kulørte trådender, der associerer til den perlekrave grønlandske kvinder bærer ved festlige lejligheder. Er perlekraven opløst? Har kvinden på billedet lavet sig en ny version af den traditionelle? Er hun overhovedet grønlænder? Så lille et billede med så stort potentiale for at stille spørgsmål. Og så er det SÅ smukt!

unnamed-3

Det tredje broderi er mit eget “work in progress”. Jeg så begrebet spontant broderi et sted, og det har jeg haft stor glæde af at arbejde efter i de sidste uger. En stump af et gammelt hvidt hørlærredslagen, noget sort broderegarn og så bare ……..sy! Ingen plan, intet mønster. Du kan se et udsnit af det her. Hver eneste gang jeg har haft en halv time og tilstrækkelig energi har jeg kastet mig over projektet, som er uden for enhver tænkning om nytte og formål, og som jeg ikke aner hvor ender. Med Ella Fitzgeralds jazzmusik i ørerne har jeg broderet linjer, “masser”, rum og relationer med den slags sting, som i øjeblikket føltes mest rigtige. Foreløbig hedder det “The bumpy road to love” efter en linje i en af Ellas sange.

Og hvorfor er det så, at broderi er så fascinerende? Jo måske, fordi der er en form for skrøbelighed i det – det er i bogstavelig forstand en blød kunstform, der kan røre, hviske om hænder der arbejder og fortælle om tanker og drømme. Andre formål er overflødige.

Advertisements
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

2 Responses to Broderier der bandt min uge sammen

  1. Smukt free-style broderi , Jette !

  2. Tak, – må se hvad det ender med!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s