Efterår 2017 i Jettes Værksted

 

Efterår 2017 i Jettes Værksted

 Så er sensommeren og efteråret på vej, og jeg håber I har lyst til endnu en omgang kreative aktiviteter i mit værksted. Det har skiftet navn. Den anden Flodhest er gået på pension, så nu hedder det blot Jettes Værksted. Det ligger stadig i Romsøgade 5, 1. th.,2100 København Ø. Der laver vi håndens arbejde – med hjerne og hjerte som makkere.

Send gerne programmet her videre til venner og bekendte og tag dem med til en aften eller eftermiddag. Du behøver ingen særlige forudsætninger for at deltage – alle er velkomne. Det perfekte resultat er mindre interessant end den inspirerede og undersøgende proces. Til at hjælpe os på vej har vi i denne sæson gæsteinstruktører fra her og der og øst og vest.

Jeg vil gerne lave et rum, hvor der er koncentration, samtale, nysgerrighed og først og fremmest glæde ved at skabe. Jeg håber, du har lyst til at være med igen – eller for første gang.

Vi mødes enten onsdag aftener eller søndag eftermiddage.

Decoupage

Med tynde lag papirservietter og lim skal vi lave decoupage og dekorere ting: fx æsker, notesbøger og opbevaringskasser. Medbring ting du vil arbejde med og servietter, hvis du har nogle. Pensler, lim og ekstra servietter og papir findes, ligesom der også vil være ting, du kan lave decoupage på,- så bare kom og vær med! Bolette Bondum er instruktør og hjælper os med ideer og teknik.

Pris: 75, – kr (incl. kaffe/te og kage)

Dato: Onsdag d. 23. august kl 19 – 21.30

 

de3decoupage.jpg

Glasmaling

Skal barnebarnet have et særligt glas? Eller skal kæresten? Trænger dine opbevaringsglas til en opfriskning? Eller skal du lave syltetøjsglasset om til et bolsjeglas?Mal dit motiv eller mønster, – put glasset i ovnen i 30 minutter – og så er det klart!Medbring div. glas som du vil arbejde med. Farver og pensler (og ovn) findes i værkstedet.

Instruktør: Bolette Bondum

Pris: 75, -kr (incl. kaffe/te og lidt sødt)

Dato: Søndag d. 24. september kl. 13.30 – 16.30

glas

“Sammensyning”

Har du lyst til at brodere og sy sammen med andre? Har du brug for inspiration til mønstre eller nye sting? Eller vil du bare fortsætte det, du er allerede er i gang med i godt syselskab? Så kom til “Sammensyning” to gange i løbet af efteråret. Tag dit broderi og hvad du har af mønstre med. Det vil være forskelligt stof og garn, du kan arbejde med, hvis du skal starte noget nyt.

udkant.pngbroderi

Broderi kan have mange funktioner og udtryk, og lige nu sker der en masse. Thomas Wolsing omsætter billeder af gamle faldefærdige huse til store korstingsbroderier, når han går i krig mod udkantsmyten. En anden ung mand, Jacob de Graaf, laver smukke moderne udgaver af gamle traditionelle nordiske mønstre i sit firma Modern Folk Embroidery. Jeg er i gang med et af hans mønstre til en navneklud eller sampler. Chek dem evt. på Google og overvej hvad du har lyst til at brodere. Broderi er gammelt og nyt, sundhed for sjælen, sjov for øjet – og vanedannende!

Datoer: Søndag d. 3. september kl 13.30 – 16 og søndag d. 29. oktober kl 13.30 – 16.

Læg gerne 20, – kr. til kaffe og kage –

Stemninger, personlige historier og årstiderne i dit liv – i et kreativt udtryk

 Fiona, der – blandt meget andet – er en passioneret fotograf, vil vise en af sine fotoserier. Hun arbejder med flere lag i sine fotografiske serier, hvor stemninger og personlige historier ligger bag.

Anne-Birgitte, der har arbejdet som underviser i meditation i mange år, vil derefter guide os i en kort meditation på årstiderne i dit liv med fokus på, hvordan vi bevæger os videre i livscyklen. Det vil give inspiration til et kreativt udtryk, som du selv vælger og laver afslutningsvist. Materialer vil være til rådighed.

Pris: 75, – kr

Dato: Onsdag d. 22. november kl. 19 – 21.30

Tegning

At sætte en streg eller lave en smuk buet linje – det er helt fundamentalt og noget, der gir glæde. De fleste af os har glemt det og synes ikke, at vores streger er pæne nok. Glem det! Kom og tegn og åbn for glæden ved at sætte spor, som mennesker altid har gjort overalt i verden.

 fai.png

Portræt

Fai er uddannet portrættegner fra Bangkok, og hun guider os igennem en aften med fokus på portrættegning. Du kan lave et selvportræt eller et portræt af en anden person. Find nogle fotos, som du har printet på papir og tag dem med. Papir, blyanter og farvekridt findes.

Pris: 75, – kr (incl kaffe/te og kage)

Dato: Onsdag d. 4. oktober kl. 19 – 21.30

ana.png

 By eller landskab

Jeg kender en pige fra Panama. Hun hedder Ana, og hun er arkitekt og en dygtig tegner. Hun elsker togstationer og gamle bygninger og kan godt lide at tegne, hvad hun ser på en station eller i byen.  Ana kommer denne aften og viser os, hvordan man kan tegne efter et foto. Medbring evt. nogle forskellige fotos af bygninger, blomster eller træer, som du vil prøve at omsætte til en tegning.  Papir og tegneredskaber findes i værkstedet.

Pris: 75, – kr (incl kaffe/te og kage)

Dato: Onsdag d. 1. november kl. 19 – 21.30

Skov-værksted i november

Årets sommerkursus bliver konverteret til et novemberkursus i år! Vi skal lave kranse af naturmaterialer, som vi finder i Lises dejlige skov ved Mørkøv. Og siden det snart er jul, skal vi også lave hjerter af spillekort. Jeg har set nogle fine eksemplarer hos www.rocknrollhausfrau.dk, som vi vil lade os inspirere af.

Medbring: saks, ståltråd, garn eller snor – og et gammelt sæt spillekort. Hvis du ikke har nogen, så deler vi, hvad vi har. Husk også en madpakke til frokost.

Adresse: Vinhuset, Skamstrupvej 112, 4440 Mørkøv. Hvis du har brug for transport, kan vi måske arrangere noget, så sig til.

Pris: 75,- kr (incl kaffe og kage)

Dato: Søndag d. 12. november kl. 11 – ca. 15.30

kortkr3

Kast dig ud i det hele eller noget at det – det gør dig glad!

Tilmeld dig på

jetteskadhauge@gmail.com

eller med sms til 52457145

 

 

 

 

 

 

 

 

Advertisements
This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

One Response to Efterår 2017 i Jettes Værksted

  1. hverrow says:

    Hej Jette Spændende nyt i dit værksted 🙂 Sig til hvis du har brug for sylteglas. Det ville da være ultra cool med en serie sylteglas designet til syltedronningen! Vi holder syltefestival d. 9/9 for første gang, så hvis øjeblikket eller ideen kalder, så kan jeg tage de fine glas med til festival. Kunne være en sjov ide for dem der sylter til hjemmebrug 🙂 KHHelena

    From: Jette Skadhauge To: hverrow@yahoo.com Sent: Tuesday, July 25, 2017 11:31 AM Subject: [New post] Efterår 2017 i Jettes Værksted #yiv5387028852 a:hover {color:red;}#yiv5387028852 a {text-decoration:none;color:#0088cc;}#yiv5387028852 a.yiv5387028852primaryactionlink:link, #yiv5387028852 a.yiv5387028852primaryactionlink:visited {background-color:#2585B2;color:#fff;}#yiv5387028852 a.yiv5387028852primaryactionlink:hover, #yiv5387028852 a.yiv5387028852primaryactionlink:active {background-color:#11729E;color:#fff;}#yiv5387028852 WordPress.com | jetteskadhauge posted: ” Efterår 2017 i Jettes Værksted Så er sensommeren og efteråret på vej, og jeg håber I har lyst til endnu en omgang kreative aktiviteter i mit værksted. Det har skiftet navn. Den anden Flodhest er gået på pension, så nu hedder det blot Jettes Værksted.” | |

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s