Jeg er løve og de bestemmer helt selv

Et vægtæppe med børnetegninger

“Tegn er dreng eller en pige på din alder og fortæl mig om din tegning!”

Det var den opgave, jeg stillede en gruppe piger og enkelte drenge på 8-10 år i en skole på Vesterbro i København. Efterfølgende broderede jeg et stort vægtæppe med alle tegningerne, – som var det en skolegård, hvor børnene står lidt rundt omkring, alene eller i mindre grupper. Herunder kan du se tæppet hos glarmesteren klar til at blive hængt op på Børneuniversitetet, hvor det nu skal bo.

taeppe-1

taeppe-8taeppe-2

Jeg har gennem nogle år været i gang med et kunstprojekt, der fokuserer på, hvordan børn udtrykker sig omkring køn og identitet i deres tegninger af mennesker, og hvad der bestemmer, hvordan de klæder sig. Jeg er fascineret af, hvordan linjer, farver og former bliver til historier om børns arbejde med at forstå og udvikle deres kønsidentitet og individualitet i en verden hvor mode, stil og personlighed er vigtig.

Ud fra nogle af børnenes kommentarer var det tydeligt, at netop stil og individualitet er vigtigt selv for børn på 8 eller 9 år. Fx siger Alma: “Jeg kan godt li højtaljede bukser og glimmer t-shirts. Den stil jeg har, må jeg selv bestemme. Det kommer an på stjernetegnet. Jeg er løve, og de bestemmer helt selv. Det har jeg læst på nettet”.

Samme selvsikkerhed giver Siffer udtryk for ovenikøbet med et helt nyt tøjord:  “Jeg er anderledes end familien. Jeg er den eneste i smart og chuggi chuggi tøj!”

taeppe-5taeppe-7

En anden 10-årig pige siger: “Jeg har tegnet mig selv. Jeg har farvet mit hår rødt. Det er rigtig flot. Det er bare sejt, at man tør farve sit hår. Det er sjovt at fortælle, at jeg har gjort noget ved mig selv. Men hvis det er grimt, bliver man mindre populær.”

Bastian på 10 år giver også udtryk for, at han selv vil bestemme, hvordan han skal se ud, og at det hænger sammen med, hvem han er, og hvad han kan li. Han siger: “Det er mig med hættetrøje. Det er min yndlingsbluse. Jeg har mobil og pensler i lommerne. Jeg kan godt li at tegne og male. Jeg beslutter selv, hvordan jeg ser ud. Jeg vil have langt hår. Jeg kan ikke li at blive klippet. Jeg kan rigtig godt li min hættetrøje.”

taeppe-3taeppe-4

Jeg havde herlige broderistunder og følte, at jeg lærte børnene at kende, mens jeg broderede dette tæppe. Kædesting, stikkesting, forsting og tungesting i store mængder. Nogle af tegningerne har givet inspiration til kort, som bliver del af min jule-pop-up-butik!

d

Kan du huske hvad du tegnede i den alder? Og hvordan dine mennesker så ud?

 

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

2 Responses to Jeg er løve og de bestemmer helt selv

  1. Herlige broderier Jette- og il lykke med at dit kunstværk nu hænger på Børneuniversitetet !
    Hvor er du flittig !
    PS: Jeg melder mig på banen til julemarkedet, hvis jeg får inspiration til at lave nogle kort, som jeg tror kan sælges ;o)
    mange hilsener Karen

  2. Charlotte says:

    Jeg elsker dine ideer! Fedt at du har fanget børnenes kommentarer også 😊

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s