Blå fugl på skøjter i modvind

Blå fugl på skøjter i modvind – eller broderiets dilemmaer

Nogen gange er det  SÅÅ irriterende at kunne lide at brodere. For hvad skal man bruge broderierne til?? Fx en blå fugl på skøjter i modvind?

blå fugl crop

Jeg har en herlig stak af fine gamle mønsterbøger, som jeg har arvet fra min mor og fra andre gamle kvinder før hende. Bøgerne er fulde af korstingsmønstre, mønstre til fladsyning eller til hulsømme. Fx bogen“Gamle danske Stingmønstre”  fra 1932 med dyr og blomster  og masser af mønstre og borter.  Forfatteren Else Koch skrev – der i 30’er krisen – følgende i indledningen:

“De muntre og dekorative gamle Mønstre har vist, at de ejer den umiddelbare og ægte Skønhed, der til alle Tider virker forfriskende – ikke mindst i en Tid, hvor en ny Stil  er ved at blive til – og det er mit Haab, at de også vil vise sig at være et sundt Grundlag at arbejde videre på. Der findes vist ingen Haandarbejdsteknik, der som Korssting så let og yndefuldt kan udtrykke baade Virkelighed og Fantasi”

Whau…ikke så lidt sådan nogle korssting kan udrette! Og et sundt grundlag!? Her er vist skjulte referencer til forskellige debater i datiden.  Stingene skulle anvendes på bla. bordløbere, børnetæpper, lagener, servietter, bakkeservietter (den slags eksisterer ikke mere) og duge. Og det er her mit problem ligger. For nok har mønstrene måske ægte skønhed og kan udtrykke både virkelighed og fantasi, men hvem har lyst til at have broderede bordløbere, duge, servietter eller –  for den sags skyld – broderede sofapuder?? Dilemmaet er, at alle disse fine mønstre stadig taler til mig, jeg nyder at se syanvisningerne og at følge slyngningerne over siderne, men hvordan kan de bruges nu?

Hvordan kan jeg generobre dem i et nutidigt udtryk? Og til et formål der er nyttigt eller til glæde? Det spørgsmål synes jeg vender tilbage igen og igen for en brodøse som mig.

I en anden af mine gamle mønsterbøger “Sting og Mønstre for Skole og Hjem” af Johanne Arnbech-Jensen og Margrethe Drejer fra 1939 indledes der med et lille digt. Hør her:

Saa længe Børn til Verden bliver bragt,

Og der skal sys og slides Dragt på Dragt, –

Saa længe der er Hamp og Hør paa Jord,

Saa længe Ulden tæt på Faaret gror,

Og Silkeormen troligt slide maa,

Og ødes, saa at Silken vi kan faa, –

Ja, indtil hele Verden skal forgaa, –

Vil – i det mindste, – Naalens Brug bestaa!

Hamp, hør, silke og uld – jo det findes endnu, men ikke tæt på de fleste af os, der lever i 2016. De færreste af os ved, hvordan disse råmaterialer dyrkes og forarbejdes til stof, garn og tråd i dag.

traner crop

Entusiamen omkring at sy og brodere, at finde det rette mønster og de rigtige nuancer af forskellig slags tråd til det stykke stof, der nu ligger på bordet, – den entuisasme kender jeg.  Det er herligt, når alle de indledende beslutninger er taget, og man bare kan hengive sig til det meditative arbejde og lidt efter lidt se noget blive skabt på stoffet – måske ovenikøbet noget med “umiddelbar og ægte Skønhed”. Men jeg har mistet datidens sikre bevidsthed om, at de produkter, der kommer ud af alle anstrengelserne og det intense håndarbejde, er noget der har en brugsmæssig værdi. Uden den ender det let med skuffer og skabe fulde af – overflødige – broderier.

lille trane crop

Men ok – måske skal man bare følge ovenstående digts budskab og tro på, at så længe nålens arbejde består, forgår jorden ikke. Derfor har jeg broderet nogle fugle incl den blå på skøjter!

Og derfor udbyder jeg et kursus om Sting du kan li i marts måned i håbet om, at vi sammen kan udvikle både teknik og kunnen OG udveksle ideer til, hvad vi dog skal med vores broderier! Se under rubrikken Courses her på bloggen for mere information om kurset.

Lad mig gerne høre din mening om, hvad du synes, broderi kan bruges til i dag. Helt ærligt!!

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

5 Responses to Blå fugl på skøjter i modvind

  1. najasano says:

    Kære brodøse. Tak for et godt indlæg! Jeg vil altså gerne have broderede bordløbere, puder og duge! Især hvis broderierne har udviklet sig siden mormors tid. Og desuden – er din optagethed af brugsværdi måske lidt endimensionel? Hvorfor denne besættelse af formål? Siden hvornår har kunstens legitimitet bestået i dens brugsværdi? Hvad med den iboende værdi i skabelsesprocessen? Hvad med værdien af glæde og leg? Det er jo lige så meget processen, som det er resultatet, der er af betydning. Så pyt med om skufferne bugner over af “ligegyldige” borderier!

  2. anne-birgitte says:

    Hej Jette! Disse vidunderlige sting udgør en kulturarv som nok er mere værdifuld, end vi aner lige nu ! Derfor er det så inspirerende at se på dine billeder. Personligt vil jeg gerne brodere/dekorere mere på mit tøj, ligesom jeg gjorde i 70erne – og elskede det. Men det behøver ikke at se lige så hippieagtigt ud nu….

  3. Kære Jette – jeg synes også at broderier er gode på fx løbere, duge og puder som najasano har skrevet her på bloggen- og som anne-birgitte skriver , så har jeg da før i tiden broderet fx. en motorcykel på min søns trøje da han var lille og en snegl på en lille drengs undertrøje fordi han var så optaget af snegle.
    Senere brugte jeg broderiet på et billede med teksten : “Til langsomhedens pris.” …Jeg har også broderet en ridder til hest til min nevø som jeg senere kopierede ind i et billede med en flok uregerlige skolebørn . På den måde kan man bruge broderierne på flere måder.
    tak for et interessant indlæg-

    mange hilsener fra Karen

  4. lisezeuthen says:

    Kære Jette og andre nuværende og kommende brodøser.
    Tak for jeres indlæg.
    Jeg sidder og hygger mig med mit korsstingsbroderi. En vild og smuk mælebøtte vokser frem. Det er lidt ligesom at komme hjem. Stemningen sidder i syningen. Stemningen fra dengang min mor lærte mig at brodere, mens hun selv sad og nørklede med sit sytøj.

    Lad os generobre broderiet på vore betingelser! Lad os tage dette kunsthåndværk til os som de kvinder vi er idag og give det videre som inspiration til kommende generationer af kvinder (og gerne M). Vi står på skuldrene af tidligere generationer af broderende, syende, syltende og strikkende kvinder. Vore formødre kan lære os meget om teknik, farver, mønstre m.v. og give os idéer til nyskabelse.

    Vi gjorde oprør mod påtvungen identitet og liv som husmødre.Vi tog afstand fra de traditionelle kvindelige dyder. Vi ville være selvstændige. Vi ville uddanne os og realisere vore evner og interesser på arbejdsmarkedet. Det gjorde vi på godt og ondt, og nogle af de smukke kvindelige traditioner røg ud med badevandet. Herunder korsstingsbroderi og til dels hjemmestrik.
    Med hønsestrik i 70´erne tog den daværende kvindebevægelse afstand fra de fastlåste og fastlåsende mønstre og lagde op til, at vi kunne strikke som vi ville, opfinde mønstre og bruge garn, som vi selv havde lyst til. Det handlede om at tage afstand fra autoritær “kreativitet” til fordel for den enkeltes ægte og fantasifulde nyskabelse.

    I dag kendetegnes arbejdsmarkedet af påtvungen udvikling og evige krav om omstilling. Kreativiteten er imidlertid ofte styret oppefra og lagt i snævre rammer. Mange er desuden underlagt et stort krav om effektivitet og arbejdspres.
    Men vores håndarbejde er et frirum, som vi selv kan definere. Et pusterum fra engagement i lønarbejde og alverdens konflikter. Den ene dag har vi brug for at koble af og bare nyde glæden ved at skabe noget synligt og brugbart ved at følge et fagligt kvalificeret mønster. Det kan være en sød strikket babykjole til barnebarnet med kærlighed mellem pindene.
    Den anden dag fordyber vi os respektfuldt og meditativt i tidligere tiders broderier og nyder at se, hvordan et motiv vokser frem. En mælkebøtte i korssting eller en spurv på glatis.
    Så er der dage, hvor vi kaster os over nye projekter, hvor formødrenes teknikker anvendes på nye måder, kombineres og levendegøres i nye sammenhænge og nye fællesskaber. Det er det vi kan! Og hvor er det sjovt!

  5. Tak for alle jeres dejlige kommentarer. Det har affødt mange tanker – OG – nye broderiprojekter. Ingen tvivl om at håndarbejde er kommet for at blive, og derfor har det både nytte og værdi. Vi mangler et godt ord på dansk for “craft”, – håndarbejde er sådan lidt vagt. Hvad kan vi finde på??

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s