Grøn form

hjerter på dør crop

Godt nytår til alle. Jeg håber det bliver fyldt med dejlige kreative aktiviteter og masser af nørklen. Jeg har ikke nytårsfortsætter, men min nye notesbog er fuld af ideer og planer lige til næste jul. I 2015 begyndte jeg at lave kurser i Den anden Flodhest – det kommer der flere af. Jeg vil også fortsætte med at producere ting, som andre har lyst til at købe og eje. Det er en stor fornøjelse at lave noget, der  er overflødigt men nødvendigt.

Min januar måned har foreløbig været meget grøn. Jeg blev inspireret af en julerejse til Andalusien, hvor palmerne i Malaga stod grønne i solen, mens byens flokke af næsten neongrønne parakitter susede rundt over gader og parker. Jeg kunne mærke, hvordan det gør godt i en skandinavisk vintersjæl at få noget grønt i øjnene!

Så da jeg kom hjem, og januar og vinter for alvor startede, besluttede jeg at fortsætte med det grønne. Det lyder sikkert skørt, men det føles, som om det er mindst lige så godt som vitaminpiller. Jeg bliver simpelthen i godt humør af alt det grønne, der nu flyder rundt i mit arbejdesværelse.

alle blade crop

I Granada, hvor det fantastiske Alhambra ligger, købte jeg fint papir med tryk efter kakler og dekorationer i de århundredgamle muslimske bygninger. Sammen med gamle depoter af forskellige slags grønt papir er det blevet  til ”pynt på snor” til kontoret, stuen eller børneværelset.

Jeg har lavet serier af grønne origami blade og hjerter.  Blade skal være grønne ved vi, men hvem har sagt, at hjerter ikke også kan være grønne? Det er mine januar hjerter.

hjerter tre rækker crop

I Alhambra oplever man dekoration som uendelige gentagelser af den samme form. Jeg læste et sted, at det handler om – på samme tid –  at udtrykke søgen mod centrum og at have orientering mod uendeligheden. Så ambitiøse  er mine produkter ikke, men man kan jo godt lade sig inspirere af al den skønhed i uendelige mængder.

Du kan selv  gå i gang – alle skabeloner ligger rundt omkring på Youtube – eller du kan købe mine hjerter og blade i butikken Walk-in-Closet, Frederiksborgvej 29 på Nørrebro i København.

plisseret bladblade tæt 2 cropblade tæt crop

Året første kursus i mit værksted Den anden Flodhest handler også om noget grønt. Det hedder – naturligvis – GRØN FORM, og vi skal lade os inspirere af grønne planter og blade. Chek kursusbeskrivelsen ud på Homepage her på bloggen.

Hvilke projekter har du gang i?

 

 

 

 

 

This entry was posted in Uncategorized. Bookmark the permalink.

4 Responses to Grøn form

  1. Kære Jette
    sikke et elegant og velskrevet indlæg ;o) Måske inspireret af, at Alhambra også er et spirituelt sted; den følrlse får man jo, når man er der.
    Held og lykke med at få solgt en masse grønne hjerter og blade.

    Karen

  2. Tak Karen. Ja hvis man kan kombinere det spirituelle med saks, papir og tråd på en helt almindelig vinterdag i januar er det smukt – og svært. Men det hjælper at dele med andre som dig!

  3. Charlotte Bie says:

    Skøn fortælling. Totalt inspirerende! Mit projekt indebærer et forsøg ud i bikube-design…😉

  4. Det lyder spændende – glæder mig til at se det!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s