Se – vitaminer

Jeg vil gerne dele en “dagbog” med jer!

Jeg er lige kommet hjem fra et besøg i Grønland, hvor jeg besøgte min datter og boede i den fineste lille lejlighed i den gamle bydel i Nuuk. Min daglige glæde var at se ud ad vinduet på Godthåbsfjorden og Nordlandet, der ligger som en bjergkæde i horisonten, og som er indgangen til et kæmpe landområde med sne og is.

Vejr og lys skifter hele tiden i Nuuk i februar. Det er et naturens teater, som jeg aldrig kunne blive træt af at se på. En skybræmme står som en pude i gråt over den lysende hvide bjergkæde, solen finder pludselig et hul gennem skyerne og drysser orange lys på vestsiden af fjeldene, eller fjeld og vand udgør en iskold og sort kontrast til en pastelfarvet himmel. Awesome!

Man prøver at tage et foto – og alt det smukke, storladne og vilde bliver klemt ind på en firkant, som overhovedet ikke svarer til den virkelige verden og oplevelsen af den.

Så jeg lavede min egen lille “udsigstdagbog” med kridt og broderi. To ting der er gode at rejse med, fordi de ikke fylder noget: nål og tråd og en æske Filia Farver! Det blev til små maggiterninger af min oplevelse af udsigten, og ligesom fotos er de slet ikke i stand til at formidle storheden og skønheden.

Men det var heller ikke det vigtige. Det vigtige var, at det tog tid at lave de små billeder, og det krævede, at jeg virkelig kiggede og kiggede i den time, det måske varede at male og brodere, det jeg ville. Derfor har denne udsigt printet sig i min hukommelse til evig tid, tror jeg, og arbejdet med den blev mine grønlandske se-vitaminer i denne vinter.

Billederne er en hyldest til at have tid til at se på det, man ser. Og til Naja og Nuuk i sne og kulde!

nu1nu2nu3nu4nu5

 

 

Posted in Uncategorized | 11 Comments

Så kold den lille (broderer)hånd er

Broderi og opera  – hører det sammen? Ja!

Det opdagede jeg, da jeg her lige efter nytår nød årets første kulturelle begivenhed, operaen La Boheme af Puccini.

Den blev første gang opført i Torino i Italien i 1896, blev en kæmpesucces og er en fuldkommen romantisk historie om en fattig digter, Rodolfo og syersken, Mimi, der hver især bor i et usselt koldt tagkammer dør om dør i Paris.

De to møder hinanden, da Mimi kommer ind til Rodolfo for at få ild på et stearinlys, og Rodolfo opdager, hvor kolde hendes hænder er. Og det synger han om: Så kold den lille hånd er! Og så er deres skæbne beseglet. Musikken er skøn og fantastisk, hvis man kan lide den slags. Prøv evt at lytte til en udgave med Pavarotti på Youtube.

Efter at Rodolfo har fortalt, at han er digter, der skriver hymner og oder til kærligheden beder han Mimi præsentere sig, og hun fortæller smukt om sig selv – og især om sine broderier:

This story of mine is brief:
To linen and silk I embroider,
at my home or away…
I have a quiet, but happy life,
and my pastime
is making lilies and roses.
I delight in these pleasures.
These things have such sweet charm,
they speak of love, of Spring,
of dreams and visions and
the things that have poetic names.
Are you understanding me?

I live by myself, all alone,
in my little white room.
I look upon the roofs and the sky.
But when the thaw comes,
the first warmth of the sun is mine,
the first kiss of April is mine!
In a vase a Rosebud blooms,
I watch as petal by petal unfolds,
with its delicate fragrance of a flower!
But the flowers that I sew,
alas, have no fragrance.
There’s nothing more
I can tell you about myself.

mimi

Billedet herover viser Mimi og hendes kostumer til anden akt ved verdenspremieren, hvor hun ses sidde og brodere på en skjorte. Men hvad var det hun broderede? Diverse søgninger på nettet  efter fransk broderi i 1800-tallet giver forskellige svar på hvad der var på mode, men hvidt broderi , French white work, dukker op flere gange som fx disse eksempler:

hvidt-brderihvidt

Det er da elegant, poetisk og fuld af charme, men om det taler om drømme og visioner, som Mimi fortæller, at hendes broderier gør? Jo måske. Puccini kobler høj- og lavkultur i sin opera, selvom det absolut ikke er broderiet, der får den største opmærksomhed i La Boheme.

Desværre dør Mimi til sidst af tuberkulose – heldigvis i sin poets arme. I den opsætning jeg så, havde hun et smukt sort broderi på sin kjole, da hun udåndede under Paris’s aftenhimmel.

Jeg vil vente på foråret, lytte til Puccini – og brodere! Hvad lytter du til, når du broderer?

 

 

Posted in Uncategorized | Tagged , | 4 Comments

Iransk mosaik

Jeg har for nylig været i Iran. Undervejs på min rejse fra Shiraz over Yazd til Isfahan samlede jeg alt, hvad jeg fandt af papirstumper i en lille kasse i min kuffert. Museumsbilletter, bykort, hotelbrochurer, indpakningspapir, et opslag på en væg, pengesedler m.m. Et kaos af bits and pieces, tilsyneladende værdiløse lapper. Ord og bogstaver, som jeg ikke kunne tyde, slyngede sig som ornamenter hen over papirerne.

At skabe noget ud af ingenting – der er sådan noget fysikere kan, tror jeg. Men  nogle kunstnere og kunsthåndværkere arbejder også i den retning.

Ingenting er altid noget, og det kan blive til noget andet og mere. Det kan blive til dit udtryk, din fortolkning, din leg.

scraps

Da jeg kom hjem, lod jeg min glæde ved papir af alle slags komme på en prøve. Det hele blev klippet op i strimler, som kunne væves sammen til små “fliser”.

Moskeer, paladser, bazarer og mange andre bygninger i Iran kendes  bla. på deres utroligt smukke dekorationer med keramiske fliser. Der er vægge og hvælvinger dækket med blomster, blade og dyr i uendelige slyngninger, og der er dekorationer med fliser, som i de smukkeste farver tilsammen udgør mønstre og borter, der imponerer og gør dig stum af beundring. Det var på grund af de fliser, at jeg var kommet til Iran.

iran-10fliser.jpg

Mine papirstumper er blevet til en ydmyg hyldest til alt det smukke, jeg så i Shiraz og Isfahan – og til det at lave noget ud af ingenting. Jeg har samlet 36 “papirfliser” i et billede, som er noget mere forgængeligt og flygtigt end alt, hvad jeg så. Men der er lidt af de  karakteristiske blå og tyrkise farver og af den smukke persiske skrift – og af hverdagens stumper, der landede i skødet på en turist som ingenting.

iran-1c

diran-y

Og når man har prøvet at være kvinde i Iran med krav om at være dækket til fra top til tå, så er det en lille fornøjelse at klippe et portæt af übermullahen i strimler og væve lidt pink glitterpapir ind i ham!

iran-omosaik

Posted in Uncategorized | 3 Comments

Jeg er løve og de bestemmer helt selv

Et vægtæppe med børnetegninger

“Tegn er dreng eller en pige på din alder og fortæl mig om din tegning!”

Det var den opgave, jeg stillede en gruppe piger og enkelte drenge på 8-10 år i en skole på Vesterbro i København. Efterfølgende broderede jeg et stort vægtæppe med alle tegningerne, – som var det en skolegård, hvor børnene står lidt rundt omkring, alene eller i mindre grupper. Herunder kan du se tæppet hos glarmesteren klar til at blive hængt op på Børneuniversitetet, hvor det nu skal bo.

taeppe-1

taeppe-8taeppe-2

Jeg har gennem nogle år været i gang med et kunstprojekt, der fokuserer på, hvordan børn udtrykker sig omkring køn og identitet i deres tegninger af mennesker, og hvad der bestemmer, hvordan de klæder sig. Jeg er fascineret af, hvordan linjer, farver og former bliver til historier om børns arbejde med at forstå og udvikle deres kønsidentitet og individualitet i en verden hvor mode, stil og personlighed er vigtig.

Ud fra nogle af børnenes kommentarer var det tydeligt, at netop stil og individualitet er vigtigt selv for børn på 8 eller 9 år. Fx siger Alma: “Jeg kan godt li højtaljede bukser og glimmer t-shirts. Den stil jeg har, må jeg selv bestemme. Det kommer an på stjernetegnet. Jeg er løve, og de bestemmer helt selv. Det har jeg læst på nettet”.

Samme selvsikkerhed giver Siffer udtryk for ovenikøbet med et helt nyt tøjord:  “Jeg er anderledes end familien. Jeg er den eneste i smart og chuggi chuggi tøj!”

taeppe-5taeppe-7

En anden 10-årig pige siger: “Jeg har tegnet mig selv. Jeg har farvet mit hår rødt. Det er rigtig flot. Det er bare sejt, at man tør farve sit hår. Det er sjovt at fortælle, at jeg har gjort noget ved mig selv. Men hvis det er grimt, bliver man mindre populær.”

Bastian på 10 år giver også udtryk for, at han selv vil bestemme, hvordan han skal se ud, og at det hænger sammen med, hvem han er, og hvad han kan li. Han siger: “Det er mig med hættetrøje. Det er min yndlingsbluse. Jeg har mobil og pensler i lommerne. Jeg kan godt li at tegne og male. Jeg beslutter selv, hvordan jeg ser ud. Jeg vil have langt hår. Jeg kan ikke li at blive klippet. Jeg kan rigtig godt li min hættetrøje.”

taeppe-3taeppe-4

Jeg havde herlige broderistunder og følte, at jeg lærte børnene at kende, mens jeg broderede dette tæppe. Kædesting, stikkesting, forsting og tungesting i store mængder. Nogle af tegningerne har givet inspiration til kort, som bliver del af min jule-pop-up-butik!

d

Kan du huske hvad du tegnede i den alder? Og hvordan dine mennesker så ud?

 

Posted in Uncategorized | 2 Comments

Den røde tråd

Al magt til det skrøbelige, det skæve, det meditative – det broderede!

Det var den følelse jeg havde, da jeg forlod en udstilling med broderede flag. I min sidste blog var temaet: hvad skal vi dog stille op med vores broderier?

flag 2flag 3

Brodøsen  og tekstilkunstneren Gudrun Hasle giver et overbevisende svar på det i sin udstilling FLAG i Galleri Tom Christoffersen, http://tomchristoffersen.dk/exhibitions/flag/

Hun har over flere år broderet dannebrogsflag på mere eller mindre tilfældige stykker stof bla. gamle viskestykker. Med samme type lange sting (kædesting?) har hun broderet den ene række efter den anden af røde og hvide sting, som tilsammen udgør en hel serie portrætter af…….Dannebrog. Store og små. Skæve og med lidt forskellige farver garn – sikkert alt efter hvad der lige var i sykurven, når der skulle broderes.

flag 1

Det magtfulde nationale symbol udsat for meditativ kvindelig behandling i en proces som føles yderst meningsfuld i al sin meningsløshed. Gudrun Hasles vedholdenhed er imponerende, og bestemt noget man kan spejle sig i.

Alle flagene hænger der side om side tømt for ethvert tilløb til national patos, – det er en helt anden historie, der fortælles her. En af de historier jeg fik med hjem var – det vi egentlig godt ved, – at mening, det er noget, du selv skaber i det, du gør – i det du broderer!

Og det gør ikke noget, at der er meget af det!!

 

 

 

 

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Blå fugl på skøjter i modvind

Blå fugl på skøjter i modvind – eller broderiets dilemmaer

Nogen gange er det  SÅÅ irriterende at kunne lide at brodere. For hvad skal man bruge broderierne til?? Fx en blå fugl på skøjter i modvind?

blå fugl crop

Jeg har en herlig stak af fine gamle mønsterbøger, som jeg har arvet fra min mor og fra andre gamle kvinder før hende. Bøgerne er fulde af korstingsmønstre, mønstre til fladsyning eller til hulsømme. Fx bogen“Gamle danske Stingmønstre”  fra 1932 med dyr og blomster  og masser af mønstre og borter.  Forfatteren Else Koch skrev – der i 30’er krisen – følgende i indledningen:

“De muntre og dekorative gamle Mønstre har vist, at de ejer den umiddelbare og ægte Skønhed, der til alle Tider virker forfriskende – ikke mindst i en Tid, hvor en ny Stil  er ved at blive til – og det er mit Haab, at de også vil vise sig at være et sundt Grundlag at arbejde videre på. Der findes vist ingen Haandarbejdsteknik, der som Korssting så let og yndefuldt kan udtrykke baade Virkelighed og Fantasi”

Whau…ikke så lidt sådan nogle korssting kan udrette! Og et sundt grundlag!? Her er vist skjulte referencer til forskellige debater i datiden.  Stingene skulle anvendes på bla. bordløbere, børnetæpper, lagener, servietter, bakkeservietter (den slags eksisterer ikke mere) og duge. Og det er her mit problem ligger. For nok har mønstrene måske ægte skønhed og kan udtrykke både virkelighed og fantasi, men hvem har lyst til at have broderede bordløbere, duge, servietter eller –  for den sags skyld – broderede sofapuder?? Dilemmaet er, at alle disse fine mønstre stadig taler til mig, jeg nyder at se syanvisningerne og at følge slyngningerne over siderne, men hvordan kan de bruges nu?

Hvordan kan jeg generobre dem i et nutidigt udtryk? Og til et formål der er nyttigt eller til glæde? Det spørgsmål synes jeg vender tilbage igen og igen for en brodøse som mig.

I en anden af mine gamle mønsterbøger “Sting og Mønstre for Skole og Hjem” af Johanne Arnbech-Jensen og Margrethe Drejer fra 1939 indledes der med et lille digt. Hør her:

Saa længe Børn til Verden bliver bragt,

Og der skal sys og slides Dragt på Dragt, –

Saa længe der er Hamp og Hør paa Jord,

Saa længe Ulden tæt på Faaret gror,

Og Silkeormen troligt slide maa,

Og ødes, saa at Silken vi kan faa, –

Ja, indtil hele Verden skal forgaa, –

Vil – i det mindste, – Naalens Brug bestaa!

Hamp, hør, silke og uld – jo det findes endnu, men ikke tæt på de fleste af os, der lever i 2016. De færreste af os ved, hvordan disse råmaterialer dyrkes og forarbejdes til stof, garn og tråd i dag.

traner crop

Entusiamen omkring at sy og brodere, at finde det rette mønster og de rigtige nuancer af forskellig slags tråd til det stykke stof, der nu ligger på bordet, – den entuisasme kender jeg.  Det er herligt, når alle de indledende beslutninger er taget, og man bare kan hengive sig til det meditative arbejde og lidt efter lidt se noget blive skabt på stoffet – måske ovenikøbet noget med “umiddelbar og ægte Skønhed”. Men jeg har mistet datidens sikre bevidsthed om, at de produkter, der kommer ud af alle anstrengelserne og det intense håndarbejde, er noget der har en brugsmæssig værdi. Uden den ender det let med skuffer og skabe fulde af – overflødige – broderier.

lille trane crop

Men ok – måske skal man bare følge ovenstående digts budskab og tro på, at så længe nålens arbejde består, forgår jorden ikke. Derfor har jeg broderet nogle fugle incl den blå på skøjter!

Og derfor udbyder jeg et kursus om Sting du kan li i marts måned i håbet om, at vi sammen kan udvikle både teknik og kunnen OG udveksle ideer til, hvad vi dog skal med vores broderier! Se under rubrikken Courses her på bloggen for mere information om kurset.

Lad mig gerne høre din mening om, hvad du synes, broderi kan bruges til i dag. Helt ærligt!!

Posted in Uncategorized | 5 Comments

Grøn form

hjerter på dør crop

Godt nytår til alle. Jeg håber det bliver fyldt med dejlige kreative aktiviteter og masser af nørklen. Jeg har ikke nytårsfortsætter, men min nye notesbog er fuld af ideer og planer lige til næste jul. I 2015 begyndte jeg at lave kurser i Den anden Flodhest – det kommer der flere af. Jeg vil også fortsætte med at producere ting, som andre har lyst til at købe og eje. Det er en stor fornøjelse at lave noget, der  er overflødigt men nødvendigt.

Min januar måned har foreløbig været meget grøn. Jeg blev inspireret af en julerejse til Andalusien, hvor palmerne i Malaga stod grønne i solen, mens byens flokke af næsten neongrønne parakitter susede rundt over gader og parker. Jeg kunne mærke, hvordan det gør godt i en skandinavisk vintersjæl at få noget grønt i øjnene!

Så da jeg kom hjem, og januar og vinter for alvor startede, besluttede jeg at fortsætte med det grønne. Det lyder sikkert skørt, men det føles, som om det er mindst lige så godt som vitaminpiller. Jeg bliver simpelthen i godt humør af alt det grønne, der nu flyder rundt i mit arbejdesværelse.

alle blade crop

I Granada, hvor det fantastiske Alhambra ligger, købte jeg fint papir med tryk efter kakler og dekorationer i de århundredgamle muslimske bygninger. Sammen med gamle depoter af forskellige slags grønt papir er det blevet  til ”pynt på snor” til kontoret, stuen eller børneværelset.

Jeg har lavet serier af grønne origami blade og hjerter.  Blade skal være grønne ved vi, men hvem har sagt, at hjerter ikke også kan være grønne? Det er mine januar hjerter.

hjerter tre rækker crop

I Alhambra oplever man dekoration som uendelige gentagelser af den samme form. Jeg læste et sted, at det handler om – på samme tid –  at udtrykke søgen mod centrum og at have orientering mod uendeligheden. Så ambitiøse  er mine produkter ikke, men man kan jo godt lade sig inspirere af al den skønhed i uendelige mængder.

Du kan selv  gå i gang – alle skabeloner ligger rundt omkring på Youtube – eller du kan købe mine hjerter og blade i butikken Walk-in-Closet, Frederiksborgvej 29 på Nørrebro i København.

plisseret bladblade tæt 2 cropblade tæt crop

Året første kursus i mit værksted Den anden Flodhest handler også om noget grønt. Det hedder – naturligvis – GRØN FORM, og vi skal lade os inspirere af grønne planter og blade. Chek kursusbeskrivelsen ud på Homepage her på bloggen.

Hvilke projekter har du gang i?

 

 

 

 

 

Posted in Uncategorized | 4 Comments