Min bofælle Emanuel

IMG_1867

At den grønlandske natur kalder på beundring, er utrolig, fantastisk, overvældende, frygtindgydende, magisk og næsten sjælsrystende, oplever man efter meget kort tid i Grønland. På land og måske især til vands, hvor isbjergene og hvalerne regerer.

Lige nu bor jeg – i en vis forstand – sammen med en maler, Emanuel, som brugte sit liv på at male den grønlandske natur. Emanuel Petersen blev født i 1894, døde i 1948, og kom som marinemaler lidt tilfældigt i 1923 med skib til Diskobugten. Præcis det samme omskiftelige farvand, som jeg nu morgen og aften står og frydefuldt kigger ud over foran den gamle sorte kirke på den yderste klippe. For Emanuel kom det til at ændre hans liv.

IMG_1869

Han rejste siden i resten af sit liv rundt til mange grønlandske byer og bygder for at dokumentere den store natur, inden det blev film og levende billeder, der overtog den opgave. Han malede 2-3000 billeder på rejser op og ned langs kysterne, og mange af hans malerier er nu kernen i Kunstmuseet i Ilulissat, hvor jeg bor, som en heldig “artist in residence”. Han var en af flere ekspeditionskunstnere før ham – og Dannebrog var af og til med, centralt placeret på en klippetop eller foran et kolonihus.

IMG_1864

Emanuel var datidens Instagram på den måde, at han malede det smukke, det sjove, de fantastiske udsigter – ligesom vi nu mest lægger billeder af det perfekte og pæne på vores sociale medier. Han malede også små grønlændere i den store natur – en fermt placeret kvinde med karakteristisk hårtop og en baby på ryggen, eller en hundeslæde på vej i sit spor – men fjeldene, isbjergene, vandet og sneen var hans egentlige historie. Og det forstår man godt. Hvor langt er der ikke fra dansk sommer, gråvejr og regn?

IMG_1863

Når midnatssolen står ind gennem de små ruder i det gamle røde træhus, som er museet, så går jeg rundt og taler med Emanuel om hans repræsentation af Grønland. De gamle guldrammer skinner, og den tykke oliemaling glinser stadig friskt. “Hvad sagde de her mennesker, du har malet, til dig?”spørger jeg. “Hvad tænkte de om dine malerier? Hvis de overhovedet så dem”. “Hvilke diskussioner havde du med dine kunder i Danmark og andre steder om det, du oplevede?” – Emanuel svarer af gode grunde ikke, og han viser sig heller ikke som det spøgelse, mange lokale tror, at der bor på museet. Så jeg må bare studere hans billeder og under alle omstændigheder dele hans begejstring for Grønlands natur, når solen skinner, og lyset er stærkt og skarpt nat og dag som denne sommer i juni 2019, hvor isbjergene på hans snart 100 år gamle malerier ser ud præcis som dem, der er udenfor mit vindue.

IMG_1571

Med tak til Ilulissat Kunstmuseum og museumsleder Ole Gamst – Pedersen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Posted in Uncategorized | 2 Comments

Fremtidens Sti

Jeg er blevet inviteret til at bo 2 uger i juni på kunstmuseet i Ilulissat på Grønlands vestkyst som “artist in residence”. På billedet her er museet smukt klædt i sne, men nu er der midtnatssol, lys nat og dag og hvaler i fjorden udenfor vinduet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg skal lave forarbejder til et tekstilprojekt, som jeg kalder Fremtidens Sti. Jeg vil brodere med sort silke på hvidt, kraftigt bomuld, og mine motiver vil være nye og gamle mønstre og ornamenter samt ord på dansk, grønlandsk eller engelsk. Jeg vil nemlig spørge så mange forskellige mennesker, som jeg kan, om deres ønske for fremtiden. Det kan være fastboende folk i byen, børn, unge, voksne eller gamle. Det kan være folk på besøg eller midlertidigt ophold. De vil have forskellige rødder og forskellige sprog. Men vi vil alle være i denne by på dette bestemte tidspunkt, og ønskerne vil blive broderet på mit stof.

Vores nutid er fuld af fortiden – både det gode og det mindre gode. Sådan kan det være for det enkelte menneske og for et land. Som dansker i Grønland møder man ustandselig fortiden, som den præger nutiden. Det har jeg oplevet ved tidligere besøg. Identitet og historie er på spil på mange måder. Fortiden skal ikke glemmes og kan ikke ændres, nutiden er vi midt i, og fremtiden skal formes bla af de ønsker, vi hver især og tilsammen har for den. Derfor spørger jeg om: “Hvad ønsker du for fremtiden?”

Det færdige produkt bliver et vægtæppe eller en tekstilinstallation, der vil komme til at sige noget om identitet og måske give et minisignalement af håb og tanker hos mennesker i denne arktiske by i en tid med fokus på netop denne del af verden.

Ilulissat, der betyder “isfjeldene”, er ikke hvilken som helst by. Nogen fortæller om den som verdens smukkeste by, eller at der simpelthen er magisk. Dele af byen omkring isfjorden er udvalgt af UNESCO som world heritage site pga gletsjeren og de kæmpestore isbjerge der brækkes af og flyder ud i havet. Der bor ca 5.000 mennesker og 3-4.000 slædehunde i byen – plus en del turister om sommeren.

Jeg er spændt på, hvad der kommer ud af mit arbejde med nål og tråd og af mine forhåbentlig mange møder med forskellige mennesker i byen – og jeg ved at naturen i Grønland er det vildeste og smukkeste, der venter mig!

Stof, tråd, papir, notesbog, farver, saks og masser af notater er klar!

 

 

Posted in Uncategorized | 5 Comments

Forbilleder

Jeg har længe tænkt på den fransk-amerikanske kunstner Louise Bourgeois (1911 – 2010) som et dejligt forbillede, når det gælder om at udfolde sig, og at nå alt det, man gerne vil i sin livstid.

Louise Bourgeois er hende, der har lavet den meget store edderkop, Maman (mor), som bla har stået foran Pompidou Centret i Paris, og som står permanent på Tate Modern i London. Som næsten 80-årig startede hun på en serie kæmpestore værker, kaldet Celler, hvor hun kombinerede gamle døre, vinduer og andre ting fra containere og byggepladser i New York med sine egne skulturer i træ, metal, stof, gummi og endda en smule broderi. Det var kæmpestore værker, som man kan gå ind og ud af, og hvis skaber var en lillebitte temmelig gammel dame! Det er da opmuntrende og kan få en til at tænke, at “du når det nok”, når det føles som om, der er alt for lidt tid, og at jeg er kommet i gang alt for sent og får udrettet for lidt og for småt.

Nu har jeg fået et ekstra forbillede i den samme boldgade, der hedder: “det er aldrig for sent”.

Åse Seidel Gernes er nu som 90 årig aktuel med en fin lille udstilling i Politikens Hus – efter at hun også for nylig har haft en stor udstilling andetsteds og har solgt tegninger i stort tal til Statens Museum for Kunst. Hendes historie og hendes kunst er værd at lytte til og se på og er fuldkommen opmuntrende, synes jeg. Hun er uddannet stoftrykker og arbejdede som ung også med tegning, grafik og maleri. Hun lavede bla. de smukkeste duge og vægtæpper og stof til nederdele, bluser og bukser.

unnamed-7

unnamed-12

Den korte historie her er, at hun i slutningen af 60’erne stoppede sin egen kunsthåndværkerkarriere fuldstændig for at passe børn OG for at støtte og arbejde for sin mand, Poul Gernes. Ham med Palads biografen bla. Bogstavelig talt pakkede hun sine egne ting i en kasse og satte sin karriere på stand by. Som ældre dame fik hun en blodprop i hjernen og blev delvis lam og ude af stand til at bruge sin højre arm. Men hun genstartede en produktion af tegninger, som griber tilbage til de mønstre og udsmykninger, hun arbejdede med flere årtier tidligere. Alt lavet med en optrænet venstre hånd og fra en base i en kørestol!

unnamed-11

Hendes mønstre er propfulde af liv og bevægelse. Cirkler og firkanter lyser og spiller op til hinanden i ro og harmoni og med et til syneladende uendeligt antal kombinationsmuligheder. Det er ikke det moderne nordic noir, der præger Åse Seidel Gernes kunstneriske verden. Der er blus på farverne og gang i kontraster, valører og nuancer. Se og nyd det hele på udstillingen på Rådhuspladsen og køb bogen, hvor mange af hendes ting er vist og beskrevet.

Aase Seidler Gernes, redigeret af Ulrikka S. Gernes, Nina Hobolth og Maj-Britt Willumsen, Forlaget Alter Ego, 2015. 

unnamed-10unnamed-8

Mest af alt fortæller Aases circler, firkanter og spiraler os andre om, hvordan det ikke – aldrig? – er for sent. Ligesom Louise Bourgeois viser hun, at man trods alder og tilsyneladende skrøbelighed kan producere stort, smukt og vedkommende, og at en kreativ åre ikke lader sig stoppe så let.

Dejlige kvindelige forbilleder på Kvindernes Internationale Kampdag, 8. marts 2018.

 

 

 

Posted in Uncategorized | Leave a comment

Broderier der bandt min uge sammen

Tre meget forskellige broderier har bundet min uge sammen – slynget sig hen over alt det, livet og dagene ellers bragte med sig. Broderi er til stadighed en udfordring og en glæde for mig. En udfordring fordi jeg som regel har svært ved at se, hvad broderier skal bruges til i vores moderne liv. En glæde fordi jeg nyder at brodere og se på broderier. Hvis jeg ser et stykke stof med broderi, tiltrækker det mig som en bi efter nektar. Glæden ved at røre ved det, at følge trådens gang på stoffet, at tage mønstrets budskab ind og at mærke alt arbejdet bag det færdige resultat er stor.

unnamed-5

Ugens ene broderi var en gave fra en ung afghansk kvinde. En lille hvid dug med romantiske blodrøde valmuer. Tusindvis af fladsting garneret med hulbroderier og en hæklet blondekant. Blev det broderet af en ung kvinde, der som giveren aldrig fik lov til at gå meget i skole? Nød hun mon at bruge farver med fuld knald på? Hvor sad hun, da hun lavede det? Jeg står med produktet i hånden, men vejen hertil fra Afghanistan er lang og mig ganske ukendt. Jeg ved, det blev givet og modtaget med glæde og taknemmelighed.

unnamed-7

Det andet broderi er et tredimensionelt billede, det har en titel og en kendt ophavskvinde, og jeg opdagede det på en udstilling i Det Grønlandske Hus. Det hedder “Hage” og er tegnet og broderet af Lisbeth Karline Poulsen. Jeg så det og tænkte: det må jeg eje – og så købte jeg det! Den slags sker ikke så tit, men hvor er det godt at gøre. Den fine blyantstegning af en ung kvinde fuldendes af en broderet sort krave og et virvar af kulørte trådender, der associerer til den perlekrave grønlandske kvinder bærer ved festlige lejligheder. Er perlekraven opløst? Har kvinden på billedet lavet sig en ny version af den traditionelle? Er hun overhovedet grønlænder? Så lille et billede med så stort potentiale for at stille spørgsmål. Og så er det SÅ smukt!

unnamed-3

Det tredje broderi er mit eget “work in progress”. Jeg så begrebet spontant broderi et sted, og det har jeg haft stor glæde af at arbejde efter i de sidste uger. En stump af et gammelt hvidt hørlærredslagen, noget sort broderegarn og så bare ……..sy! Ingen plan, intet mønster. Du kan se et udsnit af det her. Hver eneste gang jeg har haft en halv time og tilstrækkelig energi har jeg kastet mig over projektet, som er uden for enhver tænkning om nytte og formål, og som jeg ikke aner hvor ender. Med Ella Fitzgeralds jazzmusik i ørerne har jeg broderet linjer, “masser”, rum og relationer med den slags sting, som i øjeblikket føltes mest rigtige. Foreløbig hedder det “The bumpy road to love” efter en linje i en af Ellas sange.

Og hvorfor er det så, at broderi er så fascinerende? Jo måske, fordi der er en form for skrøbelighed i det – det er i bogstavelig forstand en blød kunstform, der kan røre, hviske om hænder der arbejder og fortælle om tanker og drømme. Andre formål er overflødige.

Posted in Uncategorized | 2 Comments

A table of one’s own

Jeg hører ofte fra andre kvinder, der ligesom jeg gerne vil arbejde med kunst og udfolde sig kreativt på den ene eller anden måde, at de sukker efter plads og et godt sted at arbejde.

unnamed-3

Virginia Woolf satte fingeren på et ømt og stadig aktuelt og vigtigt punkt, da hun i 1929 udgav essayet A Room of One’s Own om kvindelige forfattere. Kvinder skal have penge og et rum for at kunne skabe kunst, sagde hun. Helt rigtigt – og desværre noget mange kreative kvinder stadig mangler. Hvem siger, at børn absolut skal have sit eget værelse? Hvorfor ikke mor? Måske skal vi blive bedre til at skaffe os plads?!

Nu er jeg så heldig at have et stort dejligt værelse, som næsten er helt mit eget. I hverdagen fungerer det som et perfekt arbejdsværelse og værksted – ved særlige lejligheder er det også gæsteværelse, og derfor må jeg afgive noget af pladsen til en sovesofa.

Vi er sikkert mange, som i årenes løb har indrettet vores kreative hjørner på meget lidt plads. Hvor kan jeg ha mit grej i fred? tænker man. Jeg husker et lille trekantet Ikea skrivbord, som i en periode var fittet ind i et hjørne i soveværelset eller en bordplade sat op i en nedlagt skorsten med et par hylder over. Herligt: a room of my own! Men der var ikke plads til de store projekter.

unnamed-4

Den kreative lykke for mig i mit rum nu er

  • at jeg ikke skal rydde op – ting kan ligge fremme og tale til mig, når jeg kommer og går
  • at der er hylder til mine kasser med grej og ting, så jeg hurtigt kan finde, hvad jeg skal bruge
  • at der er bordplads – meget – så jeg kan have flere projekter i gang, og så jeg kan invitere andre ind i mit rum, så vi kan arbejde sammen
  • at der er opslagstavler, så jeg hele tiden kan sætte ting, udklip, fotos og tekst op som måske – måske ikke – vil sige mig noget, – tavler som også kan bruges til miniudstillinger.

I dag har jeg for at fejre mit nuværende superrum malet mit gamle arbejdsbord, som I kan se på billedet. Det er et arvestykke fra min moster Anna, og det har tjent mindst 3 generationer af kreative kvinder i dette og det forrige århundrede. Det kan trækkes ud og ind med flere plader og har runde hjørner, så det er ganske fleksibelt og ret genialt. Det brune træ fik i dag en make-over – light mayo! Så nu er det – og jeg – klar til en ny sæson med projekter og kurser.

Hvis du har lyst til at være med ved bordet, så tjek efterårets spændende program i Jettes Værksted her på bloggen under Courses og meld dig til efter først til mølle princippet på jetteskadhauge@gmail.com eller sms til 52457145

Og hvordan har du det iøvrigt med “a room of one’s own”?

Posted in Uncategorized | 4 Comments

Efterår 2017 i Jettes Værksted

 

Efterår 2017 i Jettes Værksted

 Så er sensommeren og efteråret på vej, og jeg håber I har lyst til endnu en omgang kreative aktiviteter i mit værksted. Det har skiftet navn. Den anden Flodhest er gået på pension, så nu hedder det blot Jettes Værksted. Det ligger stadig i Romsøgade 5, 1. th.,2100 København Ø. Der laver vi håndens arbejde – med hjerne og hjerte som makkere.

Send gerne programmet her videre til venner og bekendte og tag dem med til en aften eller eftermiddag. Du behøver ingen særlige forudsætninger for at deltage – alle er velkomne. Det perfekte resultat er mindre interessant end den inspirerede og undersøgende proces. Til at hjælpe os på vej har vi i denne sæson gæsteinstruktører fra her og der og øst og vest.

Jeg vil gerne lave et rum, hvor der er koncentration, samtale, nysgerrighed og først og fremmest glæde ved at skabe. Jeg håber, du har lyst til at være med igen – eller for første gang.

Vi mødes enten onsdag aftener eller søndag eftermiddage.

Decoupage

Med tynde lag papirservietter og lim skal vi lave decoupage og dekorere ting: fx æsker, notesbøger og opbevaringskasser. Medbring ting du vil arbejde med og servietter, hvis du har nogle. Pensler, lim og ekstra servietter og papir findes, ligesom der også vil være ting, du kan lave decoupage på,- så bare kom og vær med! Bolette Bondum er instruktør og hjælper os med ideer og teknik.

Pris: 75, – kr (incl. kaffe/te og kage)

Dato: Onsdag d. 23. august kl 19 – 21.30

 

de3decoupage.jpg

Glasmaling

Skal barnebarnet have et særligt glas? Eller skal kæresten? Trænger dine opbevaringsglas til en opfriskning? Eller skal du lave syltetøjsglasset om til et bolsjeglas?Mal dit motiv eller mønster, – put glasset i ovnen i 30 minutter – og så er det klart!Medbring div. glas som du vil arbejde med. Farver og pensler (og ovn) findes i værkstedet.

Instruktør: Bolette Bondum

Pris: 75, -kr (incl. kaffe/te og lidt sødt)

Dato: Søndag d. 24. september kl. 13.30 – 16.30

glas

“Sammensyning”

Har du lyst til at brodere og sy sammen med andre? Har du brug for inspiration til mønstre eller nye sting? Eller vil du bare fortsætte det, du er allerede er i gang med i godt syselskab? Så kom til “Sammensyning” to gange i løbet af efteråret. Tag dit broderi og hvad du har af mønstre med. Det vil være forskelligt stof og garn, du kan arbejde med, hvis du skal starte noget nyt.

udkant.pngbroderi

Broderi kan have mange funktioner og udtryk, og lige nu sker der en masse. Thomas Wolsing omsætter billeder af gamle faldefærdige huse til store korstingsbroderier, når han går i krig mod udkantsmyten. En anden ung mand, Jacob de Graaf, laver smukke moderne udgaver af gamle traditionelle nordiske mønstre i sit firma Modern Folk Embroidery. Jeg er i gang med et af hans mønstre til en navneklud eller sampler. Chek dem evt. på Google og overvej hvad du har lyst til at brodere. Broderi er gammelt og nyt, sundhed for sjælen, sjov for øjet – og vanedannende!

Datoer: Søndag d. 3. september kl 13.30 – 16 og søndag d. 29. oktober kl 13.30 – 16.

Læg gerne 20, – kr. til kaffe og kage –

Stemninger, personlige historier og årstiderne i dit liv – i et kreativt udtryk

 Fiona, der – blandt meget andet – er en passioneret fotograf, vil vise en af sine fotoserier. Hun arbejder med flere lag i sine fotografiske serier, hvor stemninger og personlige historier ligger bag.

Anne-Birgitte, der har arbejdet som underviser i meditation i mange år, vil derefter guide os i en kort meditation på årstiderne i dit liv med fokus på, hvordan vi bevæger os videre i livscyklen. Det vil give inspiration til et kreativt udtryk, som du selv vælger og laver afslutningsvist. Materialer vil være til rådighed.

Pris: 75, – kr

Dato: Onsdag d. 22. november kl. 19 – 21.30

Tegning

At sætte en streg eller lave en smuk buet linje – det er helt fundamentalt og noget, der gir glæde. De fleste af os har glemt det og synes ikke, at vores streger er pæne nok. Glem det! Kom og tegn og åbn for glæden ved at sætte spor, som mennesker altid har gjort overalt i verden.

 fai.png

Portræt

Fai er uddannet portrættegner fra Bangkok, og hun guider os igennem en aften med fokus på portrættegning. Du kan lave et selvportræt eller et portræt af en anden person. Find nogle fotos, som du har printet på papir og tag dem med. Papir, blyanter og farvekridt findes.

Pris: 75, – kr (incl kaffe/te og kage)

Dato: Onsdag d. 4. oktober kl. 19 – 21.30

ana.png

 By eller landskab

Jeg kender en pige fra Panama. Hun hedder Ana, og hun er arkitekt og en dygtig tegner. Hun elsker togstationer og gamle bygninger og kan godt lide at tegne, hvad hun ser på en station eller i byen.  Ana kommer denne aften og viser os, hvordan man kan tegne efter et foto. Medbring evt. nogle forskellige fotos af bygninger, blomster eller træer, som du vil prøve at omsætte til en tegning.  Papir og tegneredskaber findes i værkstedet.

Pris: 75, – kr (incl kaffe/te og kage)

Dato: Onsdag d. 1. november kl. 19 – 21.30

Skov-værksted i november

Årets sommerkursus bliver konverteret til et novemberkursus i år! Vi skal lave kranse af naturmaterialer, som vi finder i Lises dejlige skov ved Mørkøv. Og siden det snart er jul, skal vi også lave hjerter af spillekort. Jeg har set nogle fine eksemplarer hos www.rocknrollhausfrau.dk, som vi vil lade os inspirere af.

Medbring: saks, ståltråd, garn eller snor – og et gammelt sæt spillekort. Hvis du ikke har nogen, så deler vi, hvad vi har. Husk også en madpakke til frokost.

Adresse: Vinhuset, Skamstrupvej 112, 4440 Mørkøv. Hvis du har brug for transport, kan vi måske arrangere noget, så sig til.

Pris: 75,- kr (incl kaffe og kage)

Dato: Søndag d. 12. november kl. 11 – ca. 15.30

kortkr3

Kast dig ud i det hele eller noget at det – det gør dig glad!

Tilmeld dig på

jetteskadhauge@gmail.com

eller med sms til 52457145

 

 

 

 

 

 

 

 

Posted in Uncategorized | 1 Comment

Se – vitaminer

Jeg vil gerne dele en “dagbog” med jer!

Jeg er lige kommet hjem fra et besøg i Grønland, hvor jeg besøgte min datter og boede i den fineste lille lejlighed i den gamle bydel i Nuuk. Min daglige glæde var at se ud ad vinduet på Godthåbsfjorden og Nordlandet, der ligger som en bjergkæde i horisonten, og som er indgangen til et kæmpe landområde med sne og is.

Vejr og lys skifter hele tiden i Nuuk i februar. Det er et naturens teater, som jeg aldrig kunne blive træt af at se på. En skybræmme står som en pude i gråt over den lysende hvide bjergkæde, solen finder pludselig et hul gennem skyerne og drysser orange lys på vestsiden af fjeldene, eller fjeld og vand udgør en iskold og sort kontrast til en pastelfarvet himmel. Awesome!

Man prøver at tage et foto – og alt det smukke, storladne og vilde bliver klemt ind på en firkant, som overhovedet ikke svarer til den virkelige verden og oplevelsen af den.

Så jeg lavede min egen lille “udsigstdagbog” med kridt og broderi. To ting der er gode at rejse med, fordi de ikke fylder noget: nål og tråd og en æske Filia Farver! Det blev til små maggiterninger af min oplevelse af udsigten, og ligesom fotos er de slet ikke i stand til at formidle storheden og skønheden.

Men det var heller ikke det vigtige. Det vigtige var, at det tog tid at lave de små billeder, og det krævede, at jeg virkelig kiggede og kiggede i den time, det måske varede at male og brodere, det jeg ville. Derfor har denne udsigt printet sig i min hukommelse til evig tid, tror jeg, og arbejdet med den blev mine grønlandske se-vitaminer i denne vinter.

Billederne er en hyldest til at have tid til at se på det, man ser. Og til Naja og Nuuk i sne og kulde!

nu1nu2nu3nu4nu5

 

 

Posted in Uncategorized | 11 Comments

Så kold den lille (broderer)hånd er

Broderi og opera  – hører det sammen? Ja!

Det opdagede jeg, da jeg her lige efter nytår nød årets første kulturelle begivenhed, operaen La Boheme af Puccini.

Den blev første gang opført i Torino i Italien i 1896, blev en kæmpesucces og er en fuldkommen romantisk historie om en fattig digter, Rodolfo og syersken, Mimi, der hver især bor i et usselt koldt tagkammer dør om dør i Paris.

De to møder hinanden, da Mimi kommer ind til Rodolfo for at få ild på et stearinlys, og Rodolfo opdager, hvor kolde hendes hænder er. Og det synger han om: Så kold den lille hånd er! Og så er deres skæbne beseglet. Musikken er skøn og fantastisk, hvis man kan lide den slags. Prøv evt at lytte til en udgave med Pavarotti på Youtube.

Efter at Rodolfo har fortalt, at han er digter, der skriver hymner og oder til kærligheden beder han Mimi præsentere sig, og hun fortæller smukt om sig selv – og især om sine broderier:

This story of mine is brief:
To linen and silk I embroider,
at my home or away…
I have a quiet, but happy life,
and my pastime
is making lilies and roses.
I delight in these pleasures.
These things have such sweet charm,
they speak of love, of Spring,
of dreams and visions and
the things that have poetic names.
Are you understanding me?

I live by myself, all alone,
in my little white room.
I look upon the roofs and the sky.
But when the thaw comes,
the first warmth of the sun is mine,
the first kiss of April is mine!
In a vase a Rosebud blooms,
I watch as petal by petal unfolds,
with its delicate fragrance of a flower!
But the flowers that I sew,
alas, have no fragrance.
There’s nothing more
I can tell you about myself.

mimi

Billedet herover viser Mimi og hendes kostumer til anden akt ved verdenspremieren, hvor hun ses sidde og brodere på en skjorte. Men hvad var det hun broderede? Diverse søgninger på nettet  efter fransk broderi i 1800-tallet giver forskellige svar på hvad der var på mode, men hvidt broderi , French white work, dukker op flere gange som fx disse eksempler:

hvidt-brderihvidt

Det er da elegant, poetisk og fuld af charme, men om det taler om drømme og visioner, som Mimi fortæller, at hendes broderier gør? Jo måske. Puccini kobler høj- og lavkultur i sin opera, selvom det absolut ikke er broderiet, der får den største opmærksomhed i La Boheme.

Desværre dør Mimi til sidst af tuberkulose – heldigvis i sin poets arme. I den opsætning jeg så, havde hun et smukt sort broderi på sin kjole, da hun udåndede under Paris’s aftenhimmel.

Jeg vil vente på foråret, lytte til Puccini – og brodere! Hvad lytter du til, når du broderer?

 

 

Posted in Uncategorized | Tagged , | 4 Comments

Iransk mosaik

Jeg har for nylig været i Iran. Undervejs på min rejse fra Shiraz over Yazd til Isfahan samlede jeg alt, hvad jeg fandt af papirstumper i en lille kasse i min kuffert. Museumsbilletter, bykort, hotelbrochurer, indpakningspapir, et opslag på en væg, pengesedler m.m. Et kaos af bits and pieces, tilsyneladende værdiløse lapper. Ord og bogstaver, som jeg ikke kunne tyde, slyngede sig som ornamenter hen over papirerne.

At skabe noget ud af ingenting – der er sådan noget fysikere kan, tror jeg. Men  nogle kunstnere og kunsthåndværkere arbejder også i den retning.

Ingenting er altid noget, og det kan blive til noget andet og mere. Det kan blive til dit udtryk, din fortolkning, din leg.

scraps

Da jeg kom hjem, lod jeg min glæde ved papir af alle slags komme på en prøve. Det hele blev klippet op i strimler, som kunne væves sammen til små “fliser”.

Moskeer, paladser, bazarer og mange andre bygninger i Iran kendes  bla. på deres utroligt smukke dekorationer med keramiske fliser. Der er vægge og hvælvinger dækket med blomster, blade og dyr i uendelige slyngninger, og der er dekorationer med fliser, som i de smukkeste farver tilsammen udgør mønstre og borter, der imponerer og gør dig stum af beundring. Det var på grund af de fliser, at jeg var kommet til Iran.

iran-10fliser.jpg

Mine papirstumper er blevet til en ydmyg hyldest til alt det smukke, jeg så i Shiraz og Isfahan – og til det at lave noget ud af ingenting. Jeg har samlet 36 “papirfliser” i et billede, som er noget mere forgængeligt og flygtigt end alt, hvad jeg så. Men der er lidt af de  karakteristiske blå og tyrkise farver og af den smukke persiske skrift – og af hverdagens stumper, der landede i skødet på en turist som ingenting.

iran-1c

diran-y

Og når man har prøvet at være kvinde i Iran med krav om at være dækket til fra top til tå, så er det en lille fornøjelse at klippe et portæt af übermullahen i strimler og væve lidt pink glitterpapir ind i ham!

iran-omosaik

Posted in Uncategorized | 3 Comments

Jeg er løve og de bestemmer helt selv

Et vægtæppe med børnetegninger

“Tegn er dreng eller en pige på din alder og fortæl mig om din tegning!”

Det var den opgave, jeg stillede en gruppe piger og enkelte drenge på 8-10 år i en skole på Vesterbro i København. Efterfølgende broderede jeg et stort vægtæppe med alle tegningerne, – som var det en skolegård, hvor børnene står lidt rundt omkring, alene eller i mindre grupper. Herunder kan du se tæppet hos glarmesteren klar til at blive hængt op på Børneuniversitetet, hvor det nu skal bo.

taeppe-1

taeppe-8taeppe-2

Jeg har gennem nogle år været i gang med et kunstprojekt, der fokuserer på, hvordan børn udtrykker sig omkring køn og identitet i deres tegninger af mennesker, og hvad der bestemmer, hvordan de klæder sig. Jeg er fascineret af, hvordan linjer, farver og former bliver til historier om børns arbejde med at forstå og udvikle deres kønsidentitet og individualitet i en verden hvor mode, stil og personlighed er vigtig.

Ud fra nogle af børnenes kommentarer var det tydeligt, at netop stil og individualitet er vigtigt selv for børn på 8 eller 9 år. Fx siger Alma: “Jeg kan godt li højtaljede bukser og glimmer t-shirts. Den stil jeg har, må jeg selv bestemme. Det kommer an på stjernetegnet. Jeg er løve, og de bestemmer helt selv. Det har jeg læst på nettet”.

Samme selvsikkerhed giver Siffer udtryk for ovenikøbet med et helt nyt tøjord:  “Jeg er anderledes end familien. Jeg er den eneste i smart og chuggi chuggi tøj!”

taeppe-5taeppe-7

En anden 10-årig pige siger: “Jeg har tegnet mig selv. Jeg har farvet mit hår rødt. Det er rigtig flot. Det er bare sejt, at man tør farve sit hår. Det er sjovt at fortælle, at jeg har gjort noget ved mig selv. Men hvis det er grimt, bliver man mindre populær.”

Bastian på 10 år giver også udtryk for, at han selv vil bestemme, hvordan han skal se ud, og at det hænger sammen med, hvem han er, og hvad han kan li. Han siger: “Det er mig med hættetrøje. Det er min yndlingsbluse. Jeg har mobil og pensler i lommerne. Jeg kan godt li at tegne og male. Jeg beslutter selv, hvordan jeg ser ud. Jeg vil have langt hår. Jeg kan ikke li at blive klippet. Jeg kan rigtig godt li min hættetrøje.”

taeppe-3taeppe-4

Jeg havde herlige broderistunder og følte, at jeg lærte børnene at kende, mens jeg broderede dette tæppe. Kædesting, stikkesting, forsting og tungesting i store mængder. Nogle af tegningerne har givet inspiration til kort, som bliver del af min jule-pop-up-butik!

d

Kan du huske hvad du tegnede i den alder? Og hvordan dine mennesker så ud?

 

Posted in Uncategorized | 2 Comments